BACON AF LIVAR GRISEN

MUNKE OG KÆRLIGHED

En passioneret griseavler ved navn Frans de Rond fra Holland begyndte i 1999 at krydse forskellige griseracer. Hans mål var at frembringe en gris med en exceptionel god kødsmag som i de gode gamle dage. Resultatet blev Livar grisen med gener fra den typiske hollandske landgris, Swabian-Hall grisen, den engelske Saddleback samt den amerikanske Duroc gris.

Eventyret startede i samarbejde med klosteret Lilbosch Abbey i Limburg provinsen, hvor munkene i århundrede har erfaring med opdræt af grise. Igennem årene er yderligere og nøje udvalgte, mindre griseproducenter kommet til. Alle sammen er de beliggende i Limburgprovinsen tæt ved klosteret Lilbosch Abbey.

Kravene til dyrenes velfærd er strenge og indbefatter blandt andet, at grisene er fritgående og udelukkende får lokalproduceret vegetarisk kost. Den hollandske pendant til Dyrenes Beskyttelse har da også blåstemplet Livar grisens forhold.

Det unikke ved Livar grisens kød er det intramuskulære fedt, der giver en flot og speciel fedtmarmorering. Smagen er meget intens, og kødet har en mere dybrød farve end konventionel bacon. Ikke så overraskende sværger flere europæiske top- og Michelinrestauranter til kød fra Livar grisen. Livar bacon giver ved blødstegning et saftigt stykke bacon, hvor smagen af kød i harmoni med røg og salt bliver fremtrædende sammen med en cremet nuance fra det smagfulde fedt.

Gå til shoppen og køb

TIMELD DIG VORES NYHEDSBREV